Unge muslimer, der begår kriminalitet i København, skal sammen med deres familie kunne sendes til Jylland. Det mener de Konservatives leder i København, sundheds- og omsorgsborgmester Mogens Lønborg ifølge Berlingske Tidende.
Han efterlyser en hårdere linje mod de bøller, der i den seneste uge har skabt uro over hele landet, med bl.a. ildspåsættelser og hærværk.
"I dag har vi mulighed for at tvangsfjerne børnene fra deres hjem, men det er et meget vidtgående skridt, som vi skal være tilbageholdende med at bruge. Jeg ser derfor gerne, at vi i højere grad rammer familierne på pengepungen i form af børnechecken - og hjælper det ikke, så må vi sige til dem, at de i en periode skal bo et andet sted i landet," siger Mogens Lønborg til Berlingske Tidende og nævner selv Hanstholm og Esbjerg som mulige midlertidige opholdssteder for familier med problemer.
For få danske fødselsdage
Forslaget, som Mogens Lønborg erkender ikke kan lade sig gøre inden for den nuværende lovgivning, er særligt rettet mod familier med anden etnisk baggrund end dansk. Derfor skal forhold inden for hjemmets fire vægge også spille en rolle i beslutningen om at tvangsflytte en familie.
"Hvis der danner sig et mønster af, at en familie ikke lærer deres børn at leve i Danmark, hvis forældrene ikke tilskynder børnene til at deltage i fritidsaktiviteter og fritidsklubber, ikke lader børnene deltage i danske børns fødselsdage og ikke taler med børnene om danske forhold, men i stedet lader parabolerne fylde hjemmet med mellemøstlige TV-kanaler, så står vi med et problem. Jeg ved godt, at det er en meget udansk tankegang at tale om at flytte hele familier, men det er tænkt som en hjælpende hånd, hvor vi f.eks. hjælper en familie til Esbjerg, skaffer forældrene et job og hjælper børnene i gang med et nyt liv uden bandekriminalitet," siger Mogens Lønborg.
"Ikke gangbar"
Forslaget falder dog ikke i god jord hos Lønborgs partifæller på Christiansborg, hvor politisk ordfører Henriette Kjær kalder ideen "ikke gangbar".
"Vi skal altid være parate til at drøfte nye forslag, men det her fra Mogens Lønborg kommer vist ikke videre. Jeg synes hellere, at Københavns Kommune skal tage sig sammen og få løst problemerne selv," siger Henriette Kjær til Berlingske Tidende.
[email protected]