Af Martin Ã…gerup
Det er stort set umuligt at overvurdere den betydning, god ledelse spiller for vores samfund. Men mange mennesker forstår ikke vigtigheden af ledelse, og hvor vanskeligt god ledelse på topplan egentlig er. Man oplever jævnligt politikere og alle mulige andre kloge sig over, hvad der udgør en "rimelig" løn for en topleder. LO skrev for nylig om de stigende direktionslønninger: "En af samfundets mest velstillede grupper har taget for sig af retterne i en grad, der kun kan beskrives med et enkelt ord: Grådighed."Nu forholder det sig faktisk ikke sådan, at direktører i ordentligt drevne virksomheder er i en position, hvor de kan "tage for sig af retterne". Medarbejdere på en direktionsgang er lønmodtagere, ligesom LO's medlemmer. Deres løn fastlægges i en forhandling med den administrerende direktør, hvis egen løn forhandles med bestyrelsen på vegne af ejerne. Ejerne har selvsagt ingen interesse i at udbetale mere til direktøren, end de vurderer vedkommende er værd. Direktørens løn afspejler altså, hvad ejerne af virksomheden vurderer, at direktøren er værd, og hvem skulle egentlig være bedre til at vurdere det end ejerne? At direktører muligvis kunne være deres (høje) løn værd ligger tilsyneladende udenfor LO's forestillingsevne.
En sådan undervurdering af betydningen af ledelse er ikke noget nyt. Inden den kommunistiske magtovertagelse i Rusland skrev Lenin for eksempel om, hvor enkelt det ville være i et planøkonomisk system at få det økonomiske hjul til at dreje rundt: "Alle borgere", skrev han, "bliver hyret af staten, og alt hvad de bliver bedt om er at udføre en ligelig del af arbejdet og få udbetalt den samme løn." Og så tilføjede han: "Den nødvendige administration er blevet forenklet af kapitalismen i en sådan grad, at det kun kræver enkle operationer som opsyn, lagerføring og udstedelse af kvitteringer - noget der kan udføres af hvem som helst, der kan læse og skrive og behersker de fire grundlæggende regnearter."
Indenfor ganske få år havde piben imidlertid fået en anden lyd. I 1920 påbegyndte Lenin sin Nye Økonomiske Politik. Han skrev, at Sovjetunionen havde brug for mennesker "med forstand på kunsten at administrere", og han indrømmede, at disse færdigheder ikke kunne skaffes nogen steder - ud over hos den gamle "kapitalistiske klasse". Lenin advarede også sine partikammerater imod "uvidenhed og anti-ekspert holdninger", når det handlede om virksomhedsledelse.
Og sådan er det nok med ledelse. Det er let for udenforstående at undervurdere opgaven.
Professionelle fodboldspilleres høje indtjening møder ikke samme forargelse som de høje direktørlønninger. En vigtig del af forklaringen er nok forskelle i synlighed og indlevelse. Fodboldspillere udøver deres erhverv i projektørlys og overvåget af tusindvis af tilskuere samt - ikke mindst - et stort antal kameraer. Der bruges både zoom og slow motion. Ingen, der har set Michael Laudrup eller Daniel Agger i funktion, og som selv har tilbragt bare nogle få timer på en fodboldbane, kan være i tvivl om, at dét, de præsterer, er svært - meget, meget svært.
I kontrast hertil er det ikke særligt synligt, hvad direktørerne foretager sig på direktionsgangen, og langt de fleste almindelige mennesker har aldrig selv prøvet at lede en stor virksomhed og kan derfor ikke relatere sig til det.
Kan det virkelig passe, at en person kan være tocifrede eller sågar trecifrede millionlønninger værd? Ja, i en stor virksomhed med mange medarbejdere kan en topchef, som blot er marginalt bedre end sine konkurrenter gøre en kæmpe forskel på bundlinien. I september i år blev der offentliggjort ny forskning, som ifølge medierne viser, at en virksomheds succes og afkast hænger direkte sammen med direktørens privatliv. For eksempel skulle det angiveligt kunne aflæses direkte på virksomhedens afkast, når direktøren mister et nært familiemedlem, men som DR skrev på sin hjemmeside: "... der er stor forskel på, om en topdirektør mister sin ægtefælle, eller om det er svigermor, som går bort. Hvis topdirektøren mister sin kone falder overskuddet nemlig med 25 procent, mens det ikke påvirker virksomhedens økonomi, hvis svigermor dør."
Topledere modtager ikke en høj løn på bekostning af de øvrige medarbejdere. Tværtimod er den høje løn et udtryk for, at ledere udfører en indsats for deres virksomheder, som har en mindst ligeså høj værdi. De bidrager til at øge produktiviteten og dermed lønnen for alle de øvrige medarbejdere i virksomheden og afkastet for ejerne. Dygtige ledere er - som Lenin fandt ud af - uundværlige for et samfund.
Martin Ågerup er direktør i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS og bogaktuel med "Den retfærdige ulighed", som på mandag lanceres på en konference på Arbejdermuseet i København. Alle kan tilmelde sig boglanceringen på cepos.dk
Klik her for at købe Den retfærdige ulighed, 156 sider, hos saxo.com for 150,00 kr.
