Løkke vil ikke optræde på billede med Sidney Lee

Et billede af statsminister Lars Løkke Rasmussen i samtale med reality-stjernen Sidney Lee er på Statsministeriets opfordring blevet trukket tilbag...

Slettet Bruger,

03/11/2009

Et billede af statsminister Lars Løkke Rasmussen i samtale med reality-stjernen Sidney Lee er på Statsministeriets opfordring blevet trukket tilbage fra omløb, skriver politiken.dk. Billedet kan dog stadig ses på forskellige hjemmesider og blogs.

Løkke mødte Sidney Lee i DR1's "Det nye talkshow" med Anders Lund Madsen som vært, og fotografen, der tog billedet, var hyret af DR. Billedet blev lagt på fotografens Facebook-profil, men er efterfølgende blevet fjernet og kan ikke købes af fotografen, efter at DR er blevet kontakten af pressechef Søs Marie Seerup fra Statsministeriet.

"Vi fik en venlig forespørgsel fra Statsministeriet, om vi ville undgå at udlevere billedet til alle mulige underlige ting. Og selvfølgelig ville vi det. Vi ønsker ikke at genere vores gæster med billeder taget under private former," siger Karsten Andersen fra Danmarks Radio, der er producer på programmet, til politiken.dk.

Søs Marie Seerup forklarer:

"Da jeg finder ud af, at det var DR, der havde taget billedet, ringer jeg til DR og beder dem om ikke at bruge billedet. Det gjorde jeg, fordi statsministeren var kommet for at deltage i et talkshow og ikke andet."

Klik her for at se billedet på politiken.dk

[email protected]

Kilde: