Løkke vil give endnu flere penge til politiet

Det er kun kort tid siden, at regeringen og et flertal i Folketinget besluttede at bevilge 850 mio

Slettet Bruger,

12/05/2009

Det er kun kort tid siden, at regeringen og et flertal i Folketinget besluttede at bevilge 850 mio. kr. ekstra til politiet for at øge indsatsen mod den borgernære kriminalitet, men nu lægger statsminister Lars Løkke Rasmussen op til, at der skal bruges endnu flere penge i politiet. Årsagen er FN's kommende klimatopmøde og et møde i den Internationale Olympiske Komité i København.

"Vi vil være meget opmærksomme på, hvordan politiet bringes i stand til at klare de ekstraordinære opgave, som der er i år både i forbindelse med IOC-mødet til september og klimatopmødet til december. Derfor vil regeringen også være indstillet på, at afløfte politiet, hvad der måtte være af helt ekstraordinære omkostninger, som knytter sig til de her ekstraordinære situationer," sagde Lars Løkke Rasmussen ifølge Berlingske.dk på sit ugentlige tirsdagspressemøde og uddybede:

"Når man kan se, hvordan en flok skrubforvirrede kriminelle autonome indtager hele Hyskenstræde, så kræver det ikke meget fantasi at forestille sig, hvad det er for en udfordring, vi står overfor, når Danmark bliver hele verdens centrum i december. Det er en opgave, som udfordrer politiet, og regeringen er selvfølgelig indstillet på, at politiet skal have optimale vilkår for at løfte den opgave. Derfor vil det også være sådan, at vi i dialog med politiet tager stilling til, hvad der er af ekstraomkostninger, som knytter sig meget målrettet til klimatopmødet."

[email protected]

Kilde: