Løkke: Politiske kommentatorer er et demokratisk problem

I TV2-programmet Mogensen & Christiansen med værterne Peter Mogensen og Michael Christiansen leverede statsminister Lars Løkke Rasmussen en hård kr...

Slettet Bruger,

18/04/2009

I TV2-programmet Mogensen & Christiansen med værterne Peter Mogensen og Michael Christiansen leverede statsminister Lars Løkke Rasmussen en hård kritik af politiske kommentatorers og deres virke. Det skriver Ritzau.

"Jeg synes efterhånden, at det er hæmmende for demokratiet, at når man f.eks. transmitterer fra debatten, så er der ganske lidt transmission, og så er det sådan nogen kloge hoveder som jer, som jo er så talentfulde, at man kan undre sig over, hvorfor I ikke stiller op til et eller andet. I kunne jo lægge hele landet ned og indtage Sankt Jørgens Gård (Statsministeriets adresse, red.) på en weekend, fordi I lige ved, hvordan det skal gøres. Det synes jeg, er ved at være et demokratisk problem," sagde Lars Løkke Rasmussen ifølge Ritzau, og tilføjede:

"Jeg må sige helt ærligt, at jeg er ved at være godt og grundigt træt af kommentatorer. Jeg er sådan set mere optaget af, hvordan danskerne har det."

Tiraden finder sted efter, at flere politiske kommentatorer har kritiseret Lars Løkkes første tale og dage som statsminister.

[email protected]

Kilde: