For mange danskere tilkendes førtidspension i samfundets forsøg på at købe aflad. Det mener Jens Tølbøll Mortensen, der er leder af Socialmedicinsk enhed på Aalborg Sygehus, ifølge Jyllands-Posten. I det kommende nummer af Ugeskrift for Læger kritiserer han den danske praksis på området.
"Borgerne skal have en ordentlig sagsbehandling, og der er ingen tvivl om, at det i nogle tilfælde er bedst at give førtidspension. Men det er synd at så mange mennesker indirekte bliver dømt til at blive parkereret på den plads resten af livet. Det er forbistret sjældent at folk kommer tilbage på arbejdsmarkedet," udtaler Jens Tølbøll Mortensen.
Han peger på problemet i en stigende kommunal tendens til at tilkende unødig førtidspension til personer med psykosociale lidelser eller smerter i bevægelsesapparatet.
"Jeg vil ikke anfægte, at folk har ondt, men jeg mener godt, at man i mange tilfælde kan anfægte deres funktionsevne. Der er tale om godartede smerter og ikke kræft, og der sker ikke noget ved at blive aktiveret," mener Jens Tølbøll Mortensen.
Førtidspension er blevet en skraldespand
Overlæge Johan Hviid Andersen fra Arbejdsmedicinsk klinik ved regionshospitalet i Herning bakker op om den hårde kritik.
"Vi førtidspensionerer for mange. Det er blevet til en skraldespand, hvor mere eller mindre velvillige læger fylder diagnoser på patienter, så de kan få en fast offentlig forsørgelse. Man sygeliggør mennesker med helt andre problemer og vi bør arbejde i en helt anden retning," siger Hviid Andersen ti Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev Agenda.
Kritikken afvises af Landsforeningen for førtidspensionister.
"Det er absolut ingen gavebod. Set fra vores side er kommunerne faktisk for ihærdige med at sende folk ud i et fleksjob. 55 procent af de personer, som i fjor fik tilkendt førtidspension, kom fra et fleksjob. Så det er jo ikke, fordi de ikke har prøvet, om de kunne få et arbejde," udtaler foreningens formand, Carl-Erik Nielsen.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen måtte i maj erkende, at førtidspensionsreformen fra 2003 ikke har haft den ønskede effekt. 34.000 flere danskere er i fleksjob, på ledighedsydelse eller førtidspension i forhold til hvad man skønnede, da reformen blev lavet. Samtidig er udgifterne til ydelserne 6,1 milliarder højere end planlagt.
Sidste år blev over 14.000 danskere tilkendt førtidspension.
