Læger: Antirygekampagne er utroværdig

Sundhedsstyrelsen har igangsat en antirygekampagne på tv, men kampagnen er utroværdig, lyder det nu fra flere læger i metroXpress

Slettet Bruger,

02/11/2009

Sundhedsstyrelsen har igangsat en antirygekampagne på tv, men kampagnen er utroværdig, lyder det nu fra flere læger i metroXpress.

"Rygning ødelægger blod-årernes inderside, så farligt fedt hober sig op," siger en stemme tv-kampagnen, mens et nærbillede viser store klumper fedt, der presses ud: "Så meget blev fundet i hovedpulsåren på en almindelig ryger," fortsæter stemmen.

Det er et billede, som overlæge Birgit Wolff ved Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T på Odense Universitetshospital har svært ved at genkende.

"I mine 20 år i specialet har jeg aldrig set en blodåre hos en ryger, der så sådan ud," siger hun til metroXpress.

Hun bakkes op af Leif Panduro Jensen, overlæge på Karkirurgisk Afdeling B på Gentofte Amtssygehus og formand for Dansk Karkirurgisk Selskab:

"Det er et meget forstærket udtryk," siger han.

Søren Falk, kampagneansvarlig i Sundhedsstyrelsen, fastholder overfor metroXpress, at en aorta kan se sådan ud hos en "almindelig ryger". Han oplyser, at der er tale om en kunstigt fremstillet aorta, som er lavet på baggrund af en virkelig case - en mand i 30'erne.

Klik her for at læse mere på metroxpress.dk

[email protected]

Kilde: