LO har skrevet venstrefløjens valgprogram i Odense

Fagforeningen LO har for 100

Slettet Bruger,

20/10/2009

Fagforeningen LO har for 100.000 kroner fået Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten i Odense til at føre deres politik, skriver B.T. i dag.

Dokumentet med partiernes fælles valgløfter er oprettet under navnet "LO Odense oplæg til valg" af LO-konsulent på Fyn Claus Jørgensen dagen før, at S, SF og Enhedslisten underskriver et fælles program den 25. juni i år.

"Det er os hos LO, der formulerer det program med 13 punkter, som vi synes valget skal handle om for vores medlemmer. Herefter inviterer vi S, SF og Enhedslisten, der efter små ændringer møder op hos os og skriver under," siger Helle Nielsen, der er formand for LO i Odense, til B.T.

Var det en betingelse, at de skrev under på jeres program, før I gav dem 100.000 kroner? spørger avisen.
"Ja, det hænger da lidt sammen. Vi er meget ærlige om, at vi har givet pengene for at få gennemført vores synspunkter. Vi vil gerne have en socialdemokratisk borgmester igen i Odense."

Odenses tidligere borgmester og nuværende spidskandidat for Socialdemokraterne, Anker Boye, sagde ellers søndag i TV 2 Nyhederne, at det var LO, der havde tilsluttet sig Socialdemokraternes politik og ikke omvendt

"De kan tilslutte sig det, vi står for som parti, og det vi lokalt står for i Odense. Det er det, de har gjort, og det er vi meget glade for," sagde Anker Boye.

LO's udlægning i B.T. ønsker han ikke at kommentere på.

[email protected]

Kilde: