Der er ikke tale om diskrimination fra arbejdsgiverne, når kvinder lønnes lavere end mænd. Lønforskellen kommer nemlig først til udtryk, når kvinder vælger at få børn. Det viser norsk forskning ifølge epn.dk.
"Hvis en mand eller kvinde arbejder i samme stilling, i samme virksomhed, får mødre og ikke-mødre, gifte og ugifte, mænd og kvinder, nogenlunde det samme. Der er ikke noget, der tyder på, at at arbejdsgiveren diskriminerer," siger Geir Høgsnes, professoren bag et næsten tyve år langt forskningsprojekt.
Kvinders fødsler og efterfølgende deltidsarbejde, mens børnene er små er afgørende faktorer for lønnen. Det selvvalgte handicap udløser "Moderskabets lønstraf", som professoren kalder det.
"Tiden uden for arbejdslivet giver mødrene dårligere vilkår i konkurrencen om højere stillinger og dermed højere løn," forklarer han.
Undersøgelsen viser også at mens et traditionelt familiemønster ikke løfter lønnen for kvinder, så gør det modsatte sig gældende for mænd. Gifte mænd tjener således mere end ugifte.
mol
