Kvindelige bilister glemmer fartgrænserne, når de lægger makeup

Slettet Bruger,

05/12/2007

Der er ikke kommet flere kvindelige bilister siden 2000, men til gengæld er deres andel af uddelte fartbøder vokset fra 23 til 30 procent. Det skriver 24Timer. Og det er særligt om morgenen, når kvinderne har andre ting i hovedet, at de trykker på speederen.

"Otte-ni ud af ti med for høj fart om morgenen er kvinder, der samtidig passer børn eller lægger makeup og derfor ikke er opmærksomme på kørslen. Ved fartkontroller træder vi væk fra kørebanen, når vi ser en kvinde i en bil med for høj hastighed, for de blæser ofte forbi uden at se os," siger Christian Skovfoged, der er vicepolitiinspektør i færdselsafdelingen i Syd- og Sønderjyllands Politi til 24Timer.

Seniorforsker ved Danmarks Transportforskning, Linda Christensen, ser de ekstra fartbøder som udtryk for, at kvinderne nu kører på samme måde som mændene, "en lille smule pænere, men ikke meget".

[email protected]

Kilde: