Kristian Jensen: Skattelettelser mindsker risikoen for overophedning

Da den radikale leder Margrethe Vestager i går gik på talerstolen ved sit partis traditionelle nytårsstævne i Nyborg var det blandt andet med forsl...

Slettet Bruger,

07/01/2008

Da den radikale leder Margrethe Vestager i går gik på talerstolen ved sit partis traditionelle nytårsstævne i Nyborg var det blandt andet med forslaget om at suspendere danskernes skattelettelser i 2009, og i stedet lave "en egentlig, finansieret skattereform, der bidrager til soliditet og stabilitet, fordi der skabes mere arbejdskraft".

"Det vil give økonomien tiltrængt luft og skattekommissionen noget at arbejde med - også for at sikre den grønne profil. Det vil være økonomisk ansvarlighed i handling - ikke bare i ord," sagde Margrethe Vestager ifølge DR nyheder.

Men skatteminister Kristian Jensen tager afstand fra forslaget, som senere fik opbakning af Helle Thorning-Schmidt. Det er nemlig en rigtig bagvendt idé, mener skatteministeren. Det skriver Ritzau.

"Skattelettelserne er med til at skabe et større arbejdsudbud. Vi forventer, at reformen med lavere skat på arbejde vil betyde, at 7000 til 8000 flere kommer ud på arbejdsmarkedet. Når man skal bekæmpe overophedning, drejer det sig om at få flere ud på arbejdsmarkedet, og der er lavere skat på arbejde faktisk en del af løsningen og ikke en del af problemet, siger Kristian Jensen til Ritzau.

[email protected]

Kilde: