Krisen får danskerne til at pjække mindre fra arbejdet

Når der er fuld løn under sygdom, så er det fristende at tage en pjækkedag i ny og næ

Slettet Bruger,

03/06/2009

Når der er fuld løn under sygdom, så er det fristende at tage en pjækkedag i ny og næ. Men når den økonomiske nedtur samtidig truer med at overflødiggøre ens job, så falder pjækkedagene, og derfor oplever hver fjerde virksomhed i en undersøgelse, som Dansk Erhverv har gennemført, at det korte sygefravær på en eller to dage er faldet. Det skriver dr.dk.

"Når arbejdsløsheden stiger, så kan risikoen for at blive arbejdsløs medføre, at der skal mere til før man melder sig syg. Og så falder sygefraværet," siger seniorforsker Jan Høgelund fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - SFI.

Men det er ikke, fordi folk så går syge på arbejde, lyder det fra arbejdsgiverne.

"De virksomheder, der oplever faldende sygefravær, oplever ikke, at der møder flere syge på arbejdet," siger fagchef Birgitte Meisner Nielsen fra Dansk Erhverv ifølge dr.dk: "Det er i tilfælde, hvor man måske har lidt forkølelse i kroppen, eller sofaen virker meget tiltrækkende, at vi nu ser, at folk vælger at tage på arbejde istedet for at blive hjemme."

Klik her for at læse mere på dr.dk

[email protected]

Kilde: