Konservativt bagland jubler: Nu går det frem med vælgeropbakningen

Meddelelsen om, at Bendt Bendtsen træder tilbage og Lene Espersen overtager lederposten i Det Konservative Folkeparti, vækker jubel i partiets bagl...

Slettet Bruger,

10/09/2008

Meddelelsen om, at Bendt Bendtsen træder tilbage og Lene Espersen overtager lederposten i Det Konservative Folkeparti, vækker jubel i partiets bagland. Overalt i landet er forventningerne til, hvad hun kan gøre for at skabe fremgang for partiet meget større, end de var til Bendt Bendtsen, beretter flere medier.

"Jeg er sikker på, at vi vil få en fremgang, der kan mærkes," siger en så prominent konservativ som Frederiksberg-borgmester Mads Lebech, der også er næstformand i partiet, til Jyllands-Posten.

Stig Gordon Nielsen, der er formand for Sjællands Storkreds, er også overbevist om, at Lene Espersen kan klare, hvad Bendtsen ikke kunne.

"15 pct. af stemmerne er vores naturlige størrelse, og det kan Lene Espersen og holdet levere," siger han.

Også i vælgerhavet er der massiv tiltro til, at Lene Espersen kan gøre det bedre end Bendt Bendtsen på formandsposten.

I en ny Gallup-måling for Berlingske Tidende svarer 71 procent, at Lene Espersen som partileder vil styrke de Konservative. 68 procent finder det sandsynligt, at hun også kan omsætte den styrke til flere stemmer og flere mandater ved næste folketingsvalg.

Det er især Venstres og de Konservatives egne vælgere, der har større tiltro til Lene Espersens evner end til hendes forgængers.

[email protected]

Kilde: