Af Ole Birk Olesen
Et flertal af medlemmerne af Københavns Borgerrepræsentation vil ikke gennemføre en folkeafstemning om et såkaldt ungdomshus blandt de beboere, som kommer til at dele kvarter med det, men det vil de to konservative suppleanter til Borgerrepræsentationen, Rasmus Jarlov og Jakob Næsager.De to har nu igangsat en afsteming på nettet, hvor beboere, der bor indenfor en kilometers radius fra Frederikssundsvejens Skole, kan give deres mening til kende. Skolen er af bl.a. SF udset til at skulle fungere som tilholdssted for de venstreradikale kræfter, som tidligere holdt huset på Jagtvej 69 besat.
"Det er en voldsom omvæltning at placere et ungdomshus i et lokalområde. Så stor en beslutning skal ikke tages på lukkede møder mellem de autonome og overborgmesteren uden at involvere naboerne. Almindelige menneskers holdning til deres lokalområde må være vigtigere, end hvor de autonome ønsker et gratis hus," begrunder Jarlov og Næsager afstemningen i en pressemeddelelse.
Lever man op til bopælskravet for at deltage i afstemningen, opfordrer de to til, at man enten går ind på www.ungdomshusja.underskrifter.dk for at tilkendegive sin støtte til, at de autonome kan overtage Frederikssundsvejens Skole, eller at man går ind på www.ungdomshusnej.underskrifter.dk for at markere sin modstand.
[email protected]