Konservative kan tabe deres højborge ved kommunalvalg

De Konservative står til at tabe højborge som Frederiksberg, Helsingør og Hørsholm ved kommunalvalget, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten

Slettet Bruger,

05/11/2009

De Konservative står til at tabe højborge som Frederiksberg, Helsingør og Hørsholm ved kommunalvalget, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Dertil kommer, at partiets borgmester Jan Boye ifølge TV2 Fyn vil miste borgmesterkæden i Odense.

På Frederiksberg har der været konservativt styre i 100 år, men en Gallup-måling fra TV Lorry tyder på meget tæt løb mellem K-borgmester Jørgen Glenthøj og den socialdemokratiske udfordrer. Også i Helsingør tyder en måling på tæt løb og massiv tilbagegang til borgmester Per Tærsbøl og de Konservative. I Hørsholm går Venstre efter at snuppe borgmesterposten efter Uffe Thorndahl, der forlod de Konservative i foråret 2008.

De Konservatives formand, Lene Espersen, vil imidlertid hellere lytte til sin mavefornemmelse end til meningsmålinger.

"Ét er målinger. Noget andet er den fornemmelse, jeg og de andre ministre har, når vi deltager i kampagnen lokalt. Vi oplever en god energi omkring de Konservative, og det er mit håb, at vi får et godt valg," siger hun til Jyllands-Posten.

[email protected]

Kilde: