De Konservative vil nu lade landets folkeskoler niveaudele eleverne i undervisningen helt fra 1. klasse, skriver Berlingske Tidende.
I dag må skolerne kun putte eleverne i 1.-7. klasse på niveaudelte hold, hvis det sker for en kortere periode i forbindelse med f.eks. et læsekursus, men den begrænsning skal fjernes, lyder det fra de Konservatives uddannelsesordfører, Charlotte Dyremose.
"Folkeskolelovens regler er unødigt bureaukrati. Det virker som om, vi tror, at lærerne vil dele eleverne op efter helt usaglige kriterier. Jeg er sikker på, at hvis en skole vælger at dele eleverne i hold, så har man en god grund til at gøre det," siger Charlotte Dyremose til Berlingske Tidendende og fortsætter:
"Jeg er ikke ude på at lave realskole fra 4. eller 7. klasse. Vi skal som hovedregel bevare de blandede klasser, men samtidig give mulighed for at dele eleverne op i et fag som matematik, hvis der er meget stor forskel på, hvad de dygtigste og de svageste elever kan."
Forslaget modtages positivt af skoleledernes formand, Anders Balle.
"Jeg har selv oplevet som skoleleder, at de her begrænsninger har været generende, da vi i en længere periode eksempelvis ønskede at lave en alternativ holddannelse på enkelt årgang, og jeg vil gerne have lempet restriktionerne," siger Anders Balle.
Men Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, er imod, at skolerne får fuld ret til selv at afgøre, om der skal niveaudeles eller ej.
"Vi har valgt en balance, hvor der er rig mulighed for holddeling undervejs - både aldersintegreret, efter køn og hvad ved jeg - men hvor vi fastholder klassen som den centrale, sociale enhed. Det har vi netop gjort for at undgå, at det på nogle skoler ender i total niveaudeling, og det kan mange jo være fristet til, fordi man tror, det løfter fagligheden," siger Christine Antorini til Berlingske Tidende.
[email protected]
I dag må skolerne kun putte eleverne i 1.-7. klasse på niveaudelte hold, hvis det sker for en kortere periode i forbindelse med f.eks. et læsekursus, men den begrænsning skal fjernes, lyder det fra de Konservatives uddannelsesordfører, Charlotte Dyremose.
"Folkeskolelovens regler er unødigt bureaukrati. Det virker som om, vi tror, at lærerne vil dele eleverne op efter helt usaglige kriterier. Jeg er sikker på, at hvis en skole vælger at dele eleverne i hold, så har man en god grund til at gøre det," siger Charlotte Dyremose til Berlingske Tidendende og fortsætter:
"Jeg er ikke ude på at lave realskole fra 4. eller 7. klasse. Vi skal som hovedregel bevare de blandede klasser, men samtidig give mulighed for at dele eleverne op i et fag som matematik, hvis der er meget stor forskel på, hvad de dygtigste og de svageste elever kan."
Forslaget modtages positivt af skoleledernes formand, Anders Balle.
"Jeg har selv oplevet som skoleleder, at de her begrænsninger har været generende, da vi i en længere periode eksempelvis ønskede at lave en alternativ holddannelse på enkelt årgang, og jeg vil gerne have lempet restriktionerne," siger Anders Balle.
Men Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, er imod, at skolerne får fuld ret til selv at afgøre, om der skal niveaudeles eller ej.
"Vi har valgt en balance, hvor der er rig mulighed for holddeling undervejs - både aldersintegreret, efter køn og hvad ved jeg - men hvor vi fastholder klassen som den centrale, sociale enhed. Det har vi netop gjort for at undgå, at det på nogle skoler ender i total niveaudeling, og det kan mange jo være fristet til, fordi man tror, det løfter fagligheden," siger Christine Antorini til Berlingske Tidende.
[email protected]
