Konservative Per Ørum: Lomborg er en "støjsender"

Straffen falder promte fra de Konservative mod Copenhagen Consensus Center, efter at dets direktør, Bjørn Lomborg, i går foreslog verdens politiker...

Slettet Bruger,

08/08/2009

Straffen falder promte fra de Konservative mod Copenhagen Consensus Center, efter at dets direktør, Bjørn Lomborg, i går foreslog verdens politikere en langt billigere metode til bekæmpelse af global opvarmning end reduktion af CO2-udledning. De Konservatives miljøordfører, Per Ørum Jørgensen, foreslår nu, at centeret skal miste dets automatiske bevilling på finansloven, skriver Information.

"Alle andre forskere skal søge forskningsmidler ud fra de projekter, de laver. Bjørn Lomborg er velkommen til at søge på lige fod, men jeg kan ikke se, hvorfor han skal have særbehandling," siger Per Ørum Jørgensen til avisen og kalder Lomborg for "en støjsender" p.g.a. hans forslag om, at skibe skal piske i verdenshavene og skabe kunstige skyer, der helt kan forhindre global opvarmning for en pris på kun 300 mio kr. årligt.:

"Jeg har svært ved at tage ham alvorligt - ikke mindst efter at have set det mobile springvandshow, han nu lancerer. Hvis vi lytter for meget til hans fantasifulde påfund, risikerer vi at negligere de kæmpemæssige klimaudfordringer, som vi står over for - og som førende forskere i verden videnskabeligt har dokumenteret."

Dansk Folkeparti holder imidlertid fast ved, at regeringens finanslov fortsat skal indeholde en bevilling til Bjørn Lomborgs center.

"Vi vil i den grad kæmpe imod, at Bjørn Lomborg bliver taget af finansloven. Jeg synes næsten, at han skulle have flere penge. Her har vi nemlig én, der tør udfordre de etablerede forskere, som løber efter de samme historier som lemminger," siger DF's miljøordfører, Jørn Dohrmann, til Information.

Klik her for at læse mere på information.dk

[email protected]

Kilde: