Konservativ søger tilladelse til valgkamps-hobbykniv

"Hellere fire år på Københavns Rådhus end syv dage i Vestre Fængsel"

Slettet Bruger,

15/10/2009

"Hellere fire år på Københavns Rådhus end syv dage i Vestre Fængsel". Sådan lyder den konservative politiker Jakob Næsagers sloganlignende forklaring på hans noget utraditionelle ansøgning om våbentilladelse. Næsager har nemlig ansøgt Københavns Politi om tilladelse til at bære sin hobbykniv, mens valgkampen står på, skriver Ritzau.

"Jeg er opstillet til Københavns Borgerrepræsentation og har af praktiske grunde behov for at medbringe en hobbykniv for at kunne sætte valgplakater op og efterfølgende tage dem ned igen," skriver han ifølge Ritzau i ansøgningen.

Næsager kalder ansøgningen nødvendig, selv om den resulterer i unødigt ekstraarbejde for politiet.

"Jeg er jo nødt til at søge, hvis jeg ikke skal overtræde loven, og jeg vil hellere have fire år på Københavns Rådhus end syv dage i Vestre Fængsel," skriver han ifølge Ritzau i en pressemeddelelse.

[email protected]

Kilde: