Konservativ MF: "Lidt socialist er der måske i os alle sammen"

Slettet Bruger,

08/06/2007

Af Ole Birk Olesen

De Konservatives erhvervsordfører, Per Ørum Jørgensen, flirter med socialisme, mener Konservativ Ungdom (KU), men det tager folketingsmedlemmet ikke så alvorligt.

"Det overlever jeg nok," siger Per Ørum Jørgensen til 180Grader.dk.
Han henviser i stedet til et konservativt koryfæ for at forklare, hvorfor det ikke er så slemt, at blive kaldt socialist.

"Vores gode gamle Christmas Møller - og det er ikke Pia Christmas-Møller, men John Christmas Møller - skrev engang i ... jeg tror det var 50erne ... en bog, der hed 'Vi er alle socialister', så lidt socialist er der måske i os alle sammen. Pointen er, at de, der kan klare sig selv, skal klare sig selv. Men så har vi altså en stor gruppe i samfundet, som har behov for en hjælpende hånd, og det har altid været konservativ politik, at man rækker den hjælpende hånd, så man yder hjælp til selvhjælp," siger Per Ørum Jørgensen.

John Christmas Møller døde dog i 1948 og skrev aldrig en bog med omtalte titel. Men i befrielsessommeren 1945, hvor sovjetiske tropper havde besat Bornholm, udtalte han den ofte citerede sætning, "vi er alle socialister".

Kilde: