Kommuner vil have opgør med gratis hjemmehjælp til alle - Venstre siger nej

Man er ikke nødvendigvis et socialt tilfælde, som skal have hjælp fra kommunen, blot fordi man som ældre ikke selv magter at gøre rent mere, lyder ...

Slettet Bruger,

04/12/2008

Man er ikke nødvendigvis et socialt tilfælde, som skal have hjælp fra kommunen, blot fordi man som ældre ikke selv magter at gøre rent mere, lyder det nu fra Kommunernes Landsforening. KL-formand og Venstre-borgmester i Søllerød Erik Fabrin foreslår i dagens Jyllands-Posten, at ældre, der kan betale af egen lomme for deres hjemmehjælp, skal betale selv.

"Når vi har skruet vort velfærdssamfund sådan sammen, at ethvert nyfødt barn hen over livet er en underskudsforretning, er vi nødt til at fjerne nogle af de gratisydelser, man har udstyret hver borger med," siger Erik Fabrin til avisen og fortsætter:

"Det bør blandt andet gælde den ret til gratis, praktisk hjemmehjælp, vi har udstedt til alle ældre - uanset deres indkomst. Så må vi i stedet lave ordninger, der sikrer de allersvageste."

Socialchefernes formand, Ole Pass fra Rødovre Kommune, er helt enig:

"Vi er nødt til at rulle velfærdssamfundet baglæns, så familierne selv tager ansvar. Eller også må de ældre, som godt kan, selv betaler. For i længden er der ikke råd til, at samfundet skal betale," siger han til Jyllands-Posten.

Venstres kommunal- og ældreordfører, Erling Bonnesen, afviser imidlertid forslaget fra KL.

"Det skal være de ældres behov - ikke størrelsen på deres pengepung - der er afgørende for, om de kan modtage praktisk hjælp. Brugerbetaling på praktisk ældrehjælp er ikke Venstres politik. Store ældregenerationer er en kæmpe udfordring for velfærdssamfundet. Men løsningen er ikke at afvikle hjælpen til de ældre - løsningen er at udvikle den," siger Erling Bonnesen

[email protected]

Kilde: