Kommuner tilbyder ansatte privat sundhedsforsikring

Selv i det offentlige er man nu så småt begyndt at erkende, at det er bedst ikke at være afhængig af det offentlige ved sygdom

Slettet Bruger,

09/06/2008

Selv i det offentlige er man nu så småt begyndt at erkende, at det er bedst ikke at være afhængig af det offentlige ved sygdom. Tre kommuner tilbyder nemlig nu deres ansatte, at de kan få en privat sygeforsikring mod at gå lidt ned i løn, skriver Ugeskrift for Læger.

I Hedensted Kommune fik de 3.200 fastansatte tibudet i foråret, og 300 har allerede sagt ja tak. I Vordingborg Kommune kan de ansatte i netop i disse dag beslutte sig for, om en sundhedsforsikring skal være blandt de personalegoder, som de siger ja tak til. Dertil kommer, at mindst én kommune yderligere er på vej med tilbudet, oplyser firmaet Belle Balance, der leverer it-systemet til de såkaldte fleksible lønpakker, som kommunerne er begyndt at interessere sig for.

Det offentliges andel af private sundhedsforsikringer har ellers hidtil været meget beskedent. Ifølge en opgørelse, som Ugebrevet A4 foretog i marts i år, kan kun ti procent af de offentligt ansatte få en forsikringsbetalt behandling. En af de større offentlige organisationer, der tilbyder det, er Politiforbundet. I den private sektor tilbydes 46 procent af de ansatte en sundhedsforsikring. Et tal der er hastigt voksende.

[email protected]

Kilde: