Antallet af selvejende institutioner er faldende. Siden 1980 er over halvdelen af alle selvejende institutioner enten lukket eller blevet overtaget af kommunen. Det skyldes ifølge en ny rapport, at kommunerne misbruger deres dominerende stilling til at forfølge de selvejende institutioner, skriver Information.
"Det generelle billede er, at der drives klapjagt på de selvejende institutioner," siger Charlotte Biil, generalsekretær for for Menighedernes Daginstitutioner og talsperson fra Daginstitutionernes Landsorganisation, der står bag rapporten.
Kommunernes Landsforening (KL) har endnu ikke læst rapporten, men kontorchef for børne- og kulturkontoret Hanne Lumholt afviser, at man fra kommunernes side er ude på at forfølge de selvejende institutioner.
"Kommunerne og KL har intet imod selvejende institutioner. Tværtimod," siger hun.
Ekspert: Det ligner en tanke
Professor i organisationsteori og forvaltning på Syddansk Universitet, Kurt Klaudi Klausen, finder det tankevækkende, at så mange selvejende institutioner er blevet lukket i de seneste år.
"Det ligner en tanke. Og man kan godt forestille sig, at kommunerne har en samlet strategi i forhold til de selvejende," siger han.
Ifølge Charlotte Biil er der brug for en revision af loven, så den bedre beskytter selvejende institutioner fra kommunale overgreb.
"Markedsføringsloven, konkurrenceloven og forbrugerbeskyttelseslovgivningen sikrer balance mellem aktørerne på det private marked. Men der er ikke udviklet et tilsvarende system indenfor det offentlige," siger hun.
"De beder selv om det."
Hos KL mener man dog ikke, at bedre lovgivning vil hjælpe. Det er nemlig de selvejende institutioners egen skyld, at de bliver lukket.
"Mange af institutionerne beder selv om at blive kommunale," siger Hanne Lumholt, som forklarer, at mange af de selvejende institutioner er startet af idealister, der ikke kan overskue den store administrationsbyrde.
Men det afviser Charlotte Biil, som peger på, at når institutioner beder om at blive overtaget, sker det ofte efter lange udmattelseskampe fra kommunens side.
"Forestil dig en lille forældrebestyrelse, som er oppe imod en kommune, der tromler frem med advokater, konsulenter og bistand for hundrede tusindvis af kroner, og som bliver truet med lukning og sagsanlæg, hvis de ikke makker ret. Så forstår jeg da godt, at man giver op."
[email protected]