Milliarderne ventede blot på at blive sparet på øget effektivitet, når kommunalreformen var gennemført, mente regeringen - før reformen blev gennemført. Men her i dag, mere end halvandet år efter sammenlægningen af 273 små kommuner til 98 større, har gevinsten ikke vist sig, skriver Jyllands-Posten.
Det er forskningschef Henrik Christoffersen, der tidligere har arbejdet i AKF, men nu arbejder for den borgerlige tænketank CEPOS, der har kigget på de kommunale budgetter for 2009, og de rummer ingen produktivitetsforbedringer.
"Den kommunale selvforståelse er, at man kun kan øge produktionen af velfærdsydelser ved at hæve udgifterne og altså ved at ansætte mere personale. I kommunernes budgetlægning mangler der incitamenter til egentlige produktivitetsforbedringer," siger forskningschefen til Jyllands-Posten og fortsætter:
"I regionsaftalen taler man om produktivitetsforbedringer, mens man i kommunernes aftale kun taler om 'omstilling af aktiviteter'."
Også Venstres finansordfører Peter Christensen er skuffet over, at kommunerne ikke har formået af effektivisere, selv om håbet med kommunalreformen var, at det ville udløse stordriftsfordele.
"Der er ikke høstet den gevinst på op til 10 mia. kr., som kommunerne selv var fremme med, og det går ikke," siger Peter Christensen.
Under budgetlægningen for 2008 fik kommunerne lov til at sprænge den aftalte udgiftsramme med regeringen, fordi man mente, at gennemførelsen af kommunalreformen skabte behov for en række ekstraordinære udgifter. Men i 2009 synes udgifterne bare at være blevet helt ordinære, og kommunerne har af regeringen fået lov til at beholde dem i deres budgetter, plus at der er sat ekstra 350 mio. kr. til rådighed til frie dispositioner.
Formanden for Kommunernes Landsforening, Venstre-borgmester Erik Fabrin, mener dog, at han kan afvise, at der smøles med effektiviseringerne i landets kommuner.
"Vi effektiviserer hver dag og hvert år, for det ligger i aftalerne med regeringen. Her slås vi jo om at få penge nok til at fastholde og udvikle servicen til borgerne, og vi får langt fra de penge og muligheder, vi kunne tænke os. Derfor er den daglige udfordring at forbedre produktiviteten," siger Fabrin til Jyllands-Posten.
[email protected]
Det er forskningschef Henrik Christoffersen, der tidligere har arbejdet i AKF, men nu arbejder for den borgerlige tænketank CEPOS, der har kigget på de kommunale budgetter for 2009, og de rummer ingen produktivitetsforbedringer.
"Den kommunale selvforståelse er, at man kun kan øge produktionen af velfærdsydelser ved at hæve udgifterne og altså ved at ansætte mere personale. I kommunernes budgetlægning mangler der incitamenter til egentlige produktivitetsforbedringer," siger forskningschefen til Jyllands-Posten og fortsætter:
"I regionsaftalen taler man om produktivitetsforbedringer, mens man i kommunernes aftale kun taler om 'omstilling af aktiviteter'."
Også Venstres finansordfører Peter Christensen er skuffet over, at kommunerne ikke har formået af effektivisere, selv om håbet med kommunalreformen var, at det ville udløse stordriftsfordele.
"Der er ikke høstet den gevinst på op til 10 mia. kr., som kommunerne selv var fremme med, og det går ikke," siger Peter Christensen.
Under budgetlægningen for 2008 fik kommunerne lov til at sprænge den aftalte udgiftsramme med regeringen, fordi man mente, at gennemførelsen af kommunalreformen skabte behov for en række ekstraordinære udgifter. Men i 2009 synes udgifterne bare at være blevet helt ordinære, og kommunerne har af regeringen fået lov til at beholde dem i deres budgetter, plus at der er sat ekstra 350 mio. kr. til rådighed til frie dispositioner.
Formanden for Kommunernes Landsforening, Venstre-borgmester Erik Fabrin, mener dog, at han kan afvise, at der smøles med effektiviseringerne i landets kommuner.
"Vi effektiviserer hver dag og hvert år, for det ligger i aftalerne med regeringen. Her slås vi jo om at få penge nok til at fastholde og udvikle servicen til borgerne, og vi får langt fra de penge og muligheder, vi kunne tænke os. Derfor er den daglige udfordring at forbedre produktiviteten," siger Fabrin til Jyllands-Posten.
[email protected]
