Kommunalreform et flop

Slettet Bruger,

01/07/2007

Mens væksten i det offentlige forbrug i Fogh-regeringens tid gennemsnitligt har ligget på 1,3 procent om året, har borgerne ikke mærket forbedringer i kvaliteten af offentlige ydelser, hvis man spørger dem. Kommunalreformen har heller ikke levet op til sit formål og hjulpet på sagen. I en ny Vilstrup-analyse svarer 46 procent af de adspurgte, at den offentlige service er blevet forringet siden kommunalreformen. 32 procent oplever den som uændret og kun seks procent har oplevet forbedringer. Især på ældreområdet står det grelt til. 48 procent svarer, at servicen er blevet forringet. 30 procent ser den som uændret og 15 procent "ved ikke". Kun syv procent svarer "forbedret".

Kun hvad angår kultur- og fritidstilbud ser over halvdelen af de adspurgte den offentlige service som uændret siden kommunalreformen. På intet punkt oplever flertallet en forbedring i kvaliteten af offentlige ydelser siden kommunalreformen.

hsh

Kilde: