Kolind bliver i Ny Alliance

Slettet Bruger,

11/12/2007

Den ufrivillige komik, der omgiver Ny Alliance, tager til i disse dage. I går opfordrede Gitte Seeberg således partiets fynske spidskandidat fra folketingsvalget, Lars Kolind, til at bruge den kommende højtid til at overveje sin politiske fremtid.

"Han har gjort sig til talsmand for synspunkter, der ikke er Ny Alliances politik. Derfor synes jeg faktisk, at Lars Kolind bør bruge juleferien til at overveje, om Ny Alliance er det sted, hvor han ønsker at gøre en politisk indsats," lød det fra Seeberg i Radioavisen.

Kolinds udtalelser til støtte for Jørgen Poulsens fratrædelsesordning er seneste eksempel på, at han går imod partilinjen. Men over for Ritzau afviser Lars Kolind i dag, at han har planer om at forlade partiet.

"Dén udtalelse vil jeg helt tilgive Gitte Seeberg for. Jeg bærer ikke på nogen måde nag over, at hun kan sige noget sådant. Jeg har naturligvis ikke på nogen måde tænkt mig at slippe det projekt, som Ny Alliance er. Det er vigtigere end nogensinde. Der er stadig meget, jeg kan bidrage til. Så det har jeg bestemt ikke planer om, siger Lars Kolind til Ritzau.

Og nu viser det sig, at Seeberg slet ikke har været interesseret i at få Kolind ud. Han har nemlig "bidraget meget konstruktivt til vores politikudvikling" siger Gitte Seeberg til Ritzau.

[email protected]




Kilde: