Berit Winsløw Olesen fra Slagelse fik sig lidt af en forskrækkelse, da politiet lørdag nat klokken 1.14 bankede på hendes dør.
"Min mand var på arbejde på det tidspunkt, og når politiet kommer sådan midt om natten, frygter man det værste. Jeg fik faktisk et chok, for jeg troede, de kom for at fortælle, at Claus var kørt ihjel eller kommet til skade i en ulykke," fortæller Berit Winsløv Olesen til Sjællandske.dk.
"Uden for holdt politibilen, en stor kassevogn, med projektøren tændt. Den ene betjent steg ud med et stykke papir i hånden og startede med at undskylde, at de havde vækket mig midt om natten, som han sagde. Så pegede han over mod vores bil - jeg troede, det måske var fordi, en rød Mazda som vores havde været impliceret i et uheld, og politiet derfor ledte efter sådan én. Men det drejede sig om, at vores vægtafgift var ikke betalt, som betjenten sagde. Og det skulle så åbenbart ordnes på det tidspunkt," fortæller den 32-årige kvinde.
En fejl
"Det er en fejl, at vægtafgiften ikke er blevet betalt, men det er som nævnt ikke vores skyld - jeg ved ikke, hvor det er gået galt. Det rigtigt groteske er, at betjenten faktisk selv siger, at der jo kan være sket en fejl. Hvis han selv kan se det, hvorfor kunne politiet så ikke vente med at komme til søndag formiddag? Jeg synes, det er dybt, dybt, dybt respektløst at vække borgere på det tidspunkt af natten - og så for noget, jeg synes er ekstremt bagatelagtigt," siger Berit Olesen.
Vicepolitiinpektør Jan Schmidt, leder af lokalpolitiet i Slagelse, er ikke stolt af situationen. Han siger til sjællandske.dk, at hans folk normalt opsøger skyldnere i dagtimerne. Men da mange er på arbejde om dagen, er politiet begyndt at benytte sig af alternative tidspunkter.
"Det er måske ikke for heldigt. Jeg kan godt se det fra kvindens synspunkt. Det er selvfølgelig ikke rart at blive vækket på det tidspunkt," siger vicepolitiinspektøren.
[email protected]