Klimaopvarmning kan give oliegevinst

Slettet Bruger,

19/06/2007

Der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det kan man tale med om på Grønland, hvor det er blevet væsentligt lettere at lede efter olie og gas. Den tyndere havis ved Diskobugten har medført, at skibe i dag kan komme frem til byerne ved bugten ti måneder om året mod kun seks tidligere. Dermed bliver olieselskabernes operationer væsentligt lettere, skriver Business.dk i dag.

"Isen var sidste år mellem en halv og en hel meter, så olieefterforskning under de forhold er til at overkomme," siger direktør Jørn Skov Nielsen, der er chef for Grønlands Hjemmestyres oliekontor, Råstofforvaltningen.

Blandt selskaberne, der kan drage fordel af klimaforandringerne er danske DONG, som netop i disse dage er ved at underskrive en aftale med det grønlandske hjemmestyre, der sikrer dem ret til at lede efter olie og naturgas ud for Vestgrønland.

mol

Kilde: