Klimaændringer vil gavne Danmark

Slettet Bruger,

19/11/2007

Milde vintre og større høstudbytte. Sådan ser fremtiden ud for Danmark, hvis klimaændringerne fortsætter, skriver 24timer.

"Vi får et klima, som ligger tæt på det, vi kender fra Nordfrankrig. Så vi kan se frem til at kunne få et større udbytte på markerne og dyrke vin, som i kvalitet ligger tæt på disse områders, fordi sæsonen bliver længere," siger Jørgen E. Olesen, der er forskningsprofessor ved det jordbrugsvidenskabelige fakultet ved Aarhus Universitet og medlem af FN's klimapanel, til 24timer.

Til gengæld kan danskerne se frem til et mere omskifteligt vejr, med kraftige regnbyger og storme. Men det kan vi forebygge, mener forskningsleder på Danmarks Meteorologiske Institut, Jens Hesselbjerg Christensen.

"Klimaændringerne vil have en begrænset effekt på Danmark isoleret set. Vandet vil stige en smule, men ikke mere, end vi tidligere har oplevet. Det kan vi sagtens forebygge os ud af ved eksempelvis at bygge diger eller udvide kloaknettet," siger Jens Hesselbjerg Christensen.

[email protected]

Kilde: