Kinesisk politi slår igen hårdt ned på muslimske demonstranter

Der er igen udbrudt kampe mellem det muslimske mindretal, uigurererne, og kinesisk politi i den vestlige Xinjiang-provins

Slettet Bruger,

07/07/2009

Der er igen udbrudt kampe mellem det muslimske mindretal, uigurererne, og kinesisk politi i den vestlige Xinjiang-provins. I nat dansk tid gik uigurerne igen i demonstration mod den behandling, de har fået at Kinas myndigheder. Ligesom sidst bliver der slået hårdt ned på protesterne, skriver dr.dk.

Det officielle dødstal fra urolighederne natten til i går er nu oppe på 156, mens 816 blev kvæstet. Flere end 1.400 er blevet anholdt.

Men det har ikke skræmt uigurer fra at fortsætte i byen Kashgar. Der blev op mod 200 mennesker, som forsøgte at samle sig ved en central moské, spredt af politiet.
Politiet oplyser at der også har været forsøg på at arrangere demonstrationer i to andre byer i Xinjiang-provinsen.

De kinesiske myndigheder beskylder de muslimske uigurer for at stå bag blodsudgydelserne. Nyhedsbureauet Xinhua anklager en eksilleder for det muslimske mindretal for at have organiseret det hele fra USA, skriver dr.dk. Det afviser hun.

Optøjerne kommer, efter at der i nogen tid har været spændinger i provinsen, hvor der bor omkring otte millioner muslimer. Mange af dem siger, at de i årtier er blevet politisk og religiøst forfulgt.

[email protected]

Kilde: