Kilde bag Irak-krigen: Jeg sagde intet om masseødelæggelsesvåben

En af de tungtvejene grunde for amerikanerne til at gå ind i Irak i 2003 var formodningen om, at der skulle eksistere mobile laboratorier til frems...

Slettet Bruger,

21/03/2008

En af de tungtvejene grunde for amerikanerne til at gå ind i Irak i 2003 var formodningen om, at der skulle eksistere mobile laboratorier til fremstilling af biologiske våben.

Den oplysning kom efter sigende fra en tyskboende iraker kendt under pseudonymet 'Curveball'.

Det tyske magasin, Der Spiegel, skriver i går, at oplysningerne fra den tyske efterretningstjeneste BND (Bundesnachrichtendienst) var helt centrale for beslutningen om at gå ind i Irak. Og en af de mest afgørende oplysninger var netop 'Curveballs' informationer om laboratorierne.

Ingen masseødelæggelsesvåben
Der Spiegel har nu fundet frem til 'Curveball', der nægter at have givet oplysninger om eksistensen af masseødelæggelsesvåben.

"Det er ikke min skyld. Jeg har aldrig sagt, at Irak havde masseødelæggelsesvåben. Overhovedet ikke. Aldrig i hele mit mit liv," siger 'Curveball' til Der Spiegel.

Curveball er en irakisk kemiingeniør, der kom til Tyskland i vinteren 1999 for at søge om asyl. Han blev interviewet af BND-agenter mere end 50 gange i løbet af sommeren 2001 og gav dem detaljerede informationer de formodede mobile, biologiske våbenlaboratorier i Irak.

CIA: Han lyver
CIA klassificerede harm i 2004 som en såkaldt "fabrikator", altså en løgner. BND har dog aldrig officielt erkendt, at han snød dem, og den tyske efterretningstjeneste dækker stadig over Curveballs identitet, ligesom de nægter at svare på spørgsmål om ham af "principielle hensyn".

I stedet henviser man til et brev af 20. dec. 2002 sent til daværende CIA-chef, George Tenet, af BND's daværende chef, August Hanning, hvori der står at informationen leveret af 'Curveball' "grundlæggende vurderes som plausibel og overbevisende, men den kan ikke bekræftes".

[email protected]

Kilde: