Når statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i dag mødes med partilederne for at forhandle det nye regeringsgrundlag, vil han nok føle sig som en lus mellem to negle. Både de Konservative og Ny Alliance vil nemlig kræve lettelser i topskatten, skriver Børsen.
"Der skal stå noget om en reform. Vi vil ikke acceptere en kommission med videre. Vi skal have en skattereform, og vi skal også have gjort noget ved topskatten," sagde Naser Khader til Børsen, før han skulle mødes med statsministeren om regeringsgrundlaget.
Konservative krav
Også fra den konservative lejr har både justitsminister Lene Espersen og skatteordfører Lars Barfoed fremsat krav om skattelettelser i regeringsgrundlaget. Lars Barfoed anbefalede endda, at man får på skrift, at det er skatten på den sidst tjente krone, der skal sættes ned.
"Jeg kan ikke forestille mig, at vi skriver et regeringsgrundlag uden at tage skatten med, men jeg vil ikke komme det nærmere, før jeg har talt med statsministeren. Men vi har skabt skattelettelser i 2004 og 2007, og vi har intentioner om at gøre det igen," siger de Konservatives formand Bendt Bendtsen.
Råderum gik til offentligt forbrug
Anders Fogh vil ikke på forhånd afvise, at regeringsgrundlaget kommer til at indeholde målsætninger om skattelettelser.
"Nu må vi forhandle i de kommende dage. Jeg tror ikke, det tjener sagen, at jeg går alt for meget i detaljer. Men regeringens udgangspunkt er, at vi har et skattestop, som vi vil videreføre. Men det er jo også sådan, at vi har defineret skattestoppet sådan fra starten, at man inden for rammerne af det kan sætte skatterne ned eller omlægge skatterne af hensyn til miljøet. Så der er muligheder inden for rammerne af skattestoppet," siger han til Børsen.
Ved sidste folketingsvalg i 2005 blev der indskrevet i regeringsgrundlaget, at man ville arbejde på at få et råderum, som skulle bruges til skattelettelser. Men kort før valget brugte VK-regeringen hele det 51 mia. kr. store råderum på det offentlige, mens skatteomlægningen primært blev finansieret gennem højere energiafgifter.
[email protected]
"Der skal stå noget om en reform. Vi vil ikke acceptere en kommission med videre. Vi skal have en skattereform, og vi skal også have gjort noget ved topskatten," sagde Naser Khader til Børsen, før han skulle mødes med statsministeren om regeringsgrundlaget.
Konservative krav
Også fra den konservative lejr har både justitsminister Lene Espersen og skatteordfører Lars Barfoed fremsat krav om skattelettelser i regeringsgrundlaget. Lars Barfoed anbefalede endda, at man får på skrift, at det er skatten på den sidst tjente krone, der skal sættes ned.
"Jeg kan ikke forestille mig, at vi skriver et regeringsgrundlag uden at tage skatten med, men jeg vil ikke komme det nærmere, før jeg har talt med statsministeren. Men vi har skabt skattelettelser i 2004 og 2007, og vi har intentioner om at gøre det igen," siger de Konservatives formand Bendt Bendtsen.
Råderum gik til offentligt forbrug
Anders Fogh vil ikke på forhånd afvise, at regeringsgrundlaget kommer til at indeholde målsætninger om skattelettelser.
"Nu må vi forhandle i de kommende dage. Jeg tror ikke, det tjener sagen, at jeg går alt for meget i detaljer. Men regeringens udgangspunkt er, at vi har et skattestop, som vi vil videreføre. Men det er jo også sådan, at vi har defineret skattestoppet sådan fra starten, at man inden for rammerne af det kan sætte skatterne ned eller omlægge skatterne af hensyn til miljøet. Så der er muligheder inden for rammerne af skattestoppet," siger han til Børsen.
Ved sidste folketingsvalg i 2005 blev der indskrevet i regeringsgrundlaget, at man ville arbejde på at få et råderum, som skulle bruges til skattelettelser. Men kort før valget brugte VK-regeringen hele det 51 mia. kr. store råderum på det offentlige, mens skatteomlægningen primært blev finansieret gennem højere energiafgifter.
[email protected]
