Khader lyver om årsag til parti-exit

Af Ole Birk OlesenNaser Khader traf sin beslutning om at forlade Liberal Alliance, uden at han vidste, at han ville blive afsat som leder, hævdede ...

Slettet Bruger,

06/01/2009

Af Ole Birk Olesen

Naser Khader traf sin beslutning om at forlade Liberal Alliance, uden at han vidste, at han ville blive afsat som leder, hævdede han i går. Men det passer ikke.

Klokken 18.30 søndag aften fik Naser Khader nemlig besked pr. sms om, at han ikke længere skulle være partileder. Seks timer senere blev Khaders meddelelse om, at han ville forlade partiet, fordi det havde udviklet sig i en "liberalistisk" retning, formuleret på hans kones computer.

Beskeden pr. sms kom fra Anders Samuelsen, der forgæves havde forsøgt at få Naser Khader til at tage telefonen.

"Jeg havde ringet og ringet til ham. Jeg var på vej hjem til Jylland, og jeg kunne ikke gøre mere," siger Anders Samuelsen til Ekstra Bladet.

I timerne efter at Naser Khader modtog sms'en fra Samuelsen modnedes tilsyneladende den tanke hos Khader, at han måtte forlade partiet for at redde ansigt. I hvert fald blev det dokument, hvori han meddelte sin exit, oprettet natten til mandag kl. 00.28 på hustruen Bente Dalsbæks computer, skriver Jyllands-Posten.

Alligevel hævdede Naser Khader flere gange i går, at han ikke kendte til sin egen fyring, da han traf sin beslutning. I stedet påstod han, at beslutningen var begrundet i politisk uenighed.

"Jeg har brugt min juleferie til at tænke min politiske fremtid igennem. Jeg har
fundet ud af, at det ikke er nok med mavefornemmelsen - jeg skal også have hjertet med. Og jeg har simpelthen ikke længere hjertet med, dér hvor vi har placeret Liberal Alliance," skrev Naser Khader seks timer efter, at han havde modtaget sms'en.

[email protected]

Kilde: