Khader har skiftet syn på FN

Det er kun ét år siden, at Naser Khader, der dengang var Liberal Alliances leder, i en tale i Geneve foreslog dannelsen af et "Forenede Demokratis...

Slettet Bruger,

04/09/2009

Det er kun ét år siden, at Naser Khader, der dengang var Liberal Alliances leder, i en tale i Geneve foreslog dannelsen af et "Forenede Demokratiske Nationer - hvor lande kun kan blive medlem, hvis de lever op til bestemte demokratiske krav", som han sagde. FDN skulle være et alternativ til FN.

Men i dag hvor Khader er blevet udenrigsordfører for de Konservative, mener han ikke det længere. Naser Khader er nu blevet klogere, siger han til Ritzaus Bureau:

"Jeg er enig i, at der er problemer med FN. Der er et demokratisk underskud, fordi de totalitære lande har fået for stor indflydelse. Så det er en spændende og smuk ide. Men vores udenrigsminister overbeviste mig sidste år under en forespørgelsesdebat om netop dette, at det ikke kan lade sig gøre i praksis. Så vidt jeg husker, var Venstre også til stede under denne debat. Det er kun en teoretisk tanke, at man skulle kunne oprette et splinternyt FN - kun for de demokratiske lande. I stedet må vi gøre en større indsats for at demokratisere FN indefra."

[email protected]

Kilde: