Khader: PET skal have flere meddelere

Politiets Efterretningstjeneste har ikke meddelere nok og dermed heller ikke tilstrækkelige muligheder for at infilterere miljøer, hvor terrorister...

Slettet Bruger,

23/10/2008

Politiets Efterretningstjeneste har ikke meddelere nok og dermed heller ikke tilstrækkelige muligheder for at infilterere miljøer, hvor terrorister kan udklækkes. Det mener Liberal Alliances formand, Naser Khader, ifølge Ritzaus Bureau.

"Vi har været heldige i to ud af tre større terrorsager. Sagen fra Glostrup og sagen fra Glasvej er to sager, hvor vi har fået tip fra udenlandske efterretningstjenester om, at nogen i Danmark var i gang med terror. Det bekymrer mig. Vi har været heldige, at vi blev tippet," siger Naser Khader til Ritzau.

Liberal Alliance går derfor til finanslovsforhandlinger med regeringen med krav om, at der skal sættes flere penge af til PET. Et andet krav, som partiet gerne vil have igennem, handler om en kulegravning af ulandshjælpen.

"Når vi næste år øger ulandshjælpen med 400 millioner kroner, så er det væsentligt at se, hvor kan vi redde flest menneskeliv og gøre mest godt for de midler, vi afsætter. Vi er helt sikkert også inspireret af Lomborg, som er med til at sætte en nødvendig dagsorden," siger Liberal Alliances politiske ordfører, Anders Samuelsen, til Ritzau.

[email protected]

Kilde: