Karen Jespersen vil have lov mod iransk finansieret moske

Venstres formand for Folketingets integrationsudvalg, Karen Jespersen, vil nu have en ny lovgivning, som kan "tjekke", hvor trossamfund får penge f...

Slettet Bruger,

04/09/2009

Venstres formand for Folketingets integrationsudvalg, Karen Jespersen, vil nu have en ny lovgivning, som kan "tjekke", hvor trossamfund får penge fra, når de vil bygge nye bygninger til menigheden, skriver politiken.dk. Forslaget kommer, fordi en muslimsk forening nu vil bygge moske i Københavns nordvestkvarter med penge, som bl.a. skal komme fra Iran.

"Vi har brug for at få enhver finansiering af det her byggeri undersøgt, så vi undgår at pengene kommer fra ekstremister, som vil udbrede islam som en politisk ideologi," siger Karen Jespersen til politiken.dk og fortsætter:

"Derfor er det oplagt, at vi fra politisk hold nu undersøger, om der er brug for ny lovgivning, så vi kan tjekke, hvor disse store pengebeløb kommer fra. Vi ved jo, at blandt andet præstestyret i Iran er meget offensivt i forhold til at udbrede deres version i af islam i vestlige lande, og det skal vi ikke tillade."

Karen Jespersen vil nu rejse sagen over for integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og skatteminister Kristian Jensen for at finde ud, hvad de danske myndigheder kan kræve af dokumentation over for donorer til religiøst byggeri, og hvor der eventuelt skal indføres ny lovgivning.

[email protected]

Kilde: