Karen Jespersen vil have kommuner til at straffe forældre på økonomien

Karen Jespersen besøgte i går Aalestrup i Vesthimmerland, for at få syn for hvilke problemer der knytter sig til en mindre gruppe unge, der i længe...

Slettet Bruger,

14/03/2008

Karen Jespersen besøgte i går Aalestrup i Vesthimmerland, for at få syn for hvilke problemer der knytter sig til en mindre gruppe unge, der i længere tid ikke har passet deres skolegang. Det skriver Nordjydske Tidende.

Karen Jespersen er ærgerlig over, at kommunerne ikke bruger loven om forældrepålæg, som blev vedtaget i 2006. En undersøgelse fra Servicestyrelsen offentliggjort i 2007 viser, at den kun er brugt i 32 sager i alt i hele landet.

Vesthimmerlands Kommune har aldrig - trods store problemer med utilpassede unge bl.a. i Aalestrup - brugt den særlige lov.

"Kommunerne skal i gang," konstaterer velfærdsministeren under sit besøg i det nordjyske.

"Der er noget riv-rav-ruskende galt i de hjem, når børn slet ikke går i skole. Derfor skal vi gøre noget," siger ministeren.

Karen Jespersen har nedsat et regeringsudvalg, der skal kigge på, hvad man kan gøre for at styrke forældreevnen hos de forældre, hvis børn i dag kategoriseres som utilpassede.

"Det kan få nogle forældre til at komme til forældremøder, hvis straffen er, at de ikke får børnepengene. Og når de endelig møder frem, er de som regel også positivt indstillet," mener hun ifølge Nordjydske Tidende.

[email protected]

Kilde: