En politisk fortolkning af islam kan være en barriere for integrationen, og derfor vil velfærdsminister Karen Jespersen (V) have kortlagt i hvilket omfang indvandrerkvinders manglende deltagelse på arbejdsmarkedet er religiøst betinget. Der skriver Kristeligt Dagblad i dag.
"Hvis nogen eksempelvis har den holdning, at vi skal have kønsadskillelse, kan det give problemer. Vi har set eksempler på mænd, der tager med deres koner til jobsamtale, fordi manden er bekymret for, at konen skal arbejde sammen med andre mænd. Det er en al for striks fortolkning af islam, når de mænd siger, at kvinder ikke må være sammen med andre mænd end lige deres familie," siger Karen Jespersen til Kristeligt Dagblad.
Ifølge Karen Jespersen er det i orden, hvis indvandrerkvinder ikke ønsker at arbejde, men årsagen bør ikke være religiøs, fastslår hun.
"Religion er ikke noget problem. Det er den ortodokse fortolkning af islam, der kan ende med at være et stort problem for integrationen og det sociale område. Derfor skal vi finde ud af, hvad fakta er, så vi kan se nærmere på, om der er religiøse og kulturelle barrierer for, at kvinderne ikke er på arbejdsmarkedet. Der er jo indicier for, at de er dårligere integreret på arbejdsmarkedet end både etniske danske kvinder og indvandrermænd," siger Karen Jespersen.
Afviser tørklædeforbud
Selvom Karen Jespersen er bekymret over udbredelsen af tørklæder blandt børn og unge, vil hun ikke være med til et decideret forbud, som bl.a. Dansk Folkeparti har foreslået.
"Det vil nok være at gå for vidt. Det er meget vigtigt, at vi har religionsfrihed. Men det er bekymrende, hvis man tror, man helt uhindret kan stille krav om, at samfundet indretter sig efter ens religion - ligesom også Moses Hansen med hans kæmpestore kors. Jeg vil opfordre den enkelte skole til at tage diskussionen om tørklædet, men også om det kvindesyn og seksualiseringen, der ligger bag," siger hun.
Men Karen Jepsersen understreger også, at hvis tørklædet hæmmer småpigers bevægelse, så de f.eks. ikke kan lege med andre børn, så er det børneinstitutionernes opgave at tage snakken med forældrene.
Og når det kommer til tørlæder på børn, får Karen Jespersen opbakning fra Manu Sareen, der er integrationskonsulent i Københavns Kommune og medlem af Borgerrepræsentationen for de Radikale.
"Der er absolut ingen piger på otte-ni år, der skal have tørklæde på. Tørklæder skal bruges for ikke at opildne mænd til sex. Men der er jo ikke nogen, der tænker sådan om en lille pige, og derfor skal hun ikke klædes derefter. Hun skal lege med de andre piger og drenge uden tørklæde," siger Manu Sareen til Kristeligt Dagblad.
[email protected]
"Hvis nogen eksempelvis har den holdning, at vi skal have kønsadskillelse, kan det give problemer. Vi har set eksempler på mænd, der tager med deres koner til jobsamtale, fordi manden er bekymret for, at konen skal arbejde sammen med andre mænd. Det er en al for striks fortolkning af islam, når de mænd siger, at kvinder ikke må være sammen med andre mænd end lige deres familie," siger Karen Jespersen til Kristeligt Dagblad.
Ifølge Karen Jespersen er det i orden, hvis indvandrerkvinder ikke ønsker at arbejde, men årsagen bør ikke være religiøs, fastslår hun.
"Religion er ikke noget problem. Det er den ortodokse fortolkning af islam, der kan ende med at være et stort problem for integrationen og det sociale område. Derfor skal vi finde ud af, hvad fakta er, så vi kan se nærmere på, om der er religiøse og kulturelle barrierer for, at kvinderne ikke er på arbejdsmarkedet. Der er jo indicier for, at de er dårligere integreret på arbejdsmarkedet end både etniske danske kvinder og indvandrermænd," siger Karen Jespersen.
Afviser tørklædeforbud
Selvom Karen Jespersen er bekymret over udbredelsen af tørklæder blandt børn og unge, vil hun ikke være med til et decideret forbud, som bl.a. Dansk Folkeparti har foreslået.
"Det vil nok være at gå for vidt. Det er meget vigtigt, at vi har religionsfrihed. Men det er bekymrende, hvis man tror, man helt uhindret kan stille krav om, at samfundet indretter sig efter ens religion - ligesom også Moses Hansen med hans kæmpestore kors. Jeg vil opfordre den enkelte skole til at tage diskussionen om tørklædet, men også om det kvindesyn og seksualiseringen, der ligger bag," siger hun.
Men Karen Jepsersen understreger også, at hvis tørklædet hæmmer småpigers bevægelse, så de f.eks. ikke kan lege med andre børn, så er det børneinstitutionernes opgave at tage snakken med forældrene.
Og når det kommer til tørlæder på børn, får Karen Jespersen opbakning fra Manu Sareen, der er integrationskonsulent i Københavns Kommune og medlem af Borgerrepræsentationen for de Radikale.
"Der er absolut ingen piger på otte-ni år, der skal have tørklæde på. Tørklæder skal bruges for ikke at opildne mænd til sex. Men der er jo ikke nogen, der tænker sådan om en lille pige, og derfor skal hun ikke klædes derefter. Hun skal lege med de andre piger og drenge uden tørklæde," siger Manu Sareen til Kristeligt Dagblad.
[email protected]
