Kaos på skat.dk

Danskernes interesse for gennem skat

Slettet Bruger,

12/03/2009

Danskernes interesse for gennem skat.dk at se om de skulle betale restskat eller ville modtage overskydende skat retur har været overvældende i dag. I en sådan grad, at mange er blevet mødt af beskeden om, at siden var ude af drift, og at de måtte prøve igen senere. Det oplyser finans.tv2.dk.

Skat har ellers købt ekstra serverplads for en midlertidig periode for at være rustet til dagen, men det har altså ikke været nok.

"Det er svært at gardere sig mod, at der kommer så mange, når man ikke ved, hvor stort presset vil blive. Der har været enormt mange inde på siden," siger pressemedarbejder Trine Wildt til finans.tv2.dk.

Morgen, middag og sidst på eftermiddagen er der størst risiko for, at serverne er ramt af overbelastning, og SKAT råder derfor folk til at søge deres skatteoplysninger på andre tidspunkter af døgnet.

[email protected]

Kilde: