Kadaffi slår beduintelt op i Paris

Slettet Bruger,

10/12/2007

Den libyske diktator Moammar Kadaffi indleder i dag et officielt besøg i Frankrig. Kadaffis luksuriøse beduintelt vil de næste fem dage stå i haven til Hotel Marigny, den foretrukne gæstebolig for statsledere på besøg i Frankrig. Besøget kom i stand, efter Kadaffi løslod fem bulgarske sygeplejerske og en palæstinensisk læge, der i mange år sad fængslet i Libyen. Men modtagelsen af Kadaffi vækker kritik både fra opposition og fra regeringens egne rækker. Det skriver jp.dk.

"Der er ingen grund til at takke ham for at have løsladt de bulgarske sygeplejersker, for de var uskyldige. Oberst Kaddafi skal forstå, at vores land ikke er en dørmåtte, som en leder, terrorist eller ej, kan bruge til at tørre blodet fra sine handlinger af sine fødder. Frankrig bør ikke modtage dette dødskys," udtaler statssekretæren for menneskerettigheder Rama Yade til avisen Le Parisien.

Dagen i dag er den internationale menneskerettighedsdag, hvad ikke mindsker vreden over Sarkozys invitation. Det ventes at Kadaffi under besøget vil underskrive kontrakter om indkøb blandt andet franske jagerfly og et atomkraftværk sammen med Sarkozy, der under den franske valgkamp annoncerede, at fransk udenrigspolitik skulle styres af respekt for menneskerettighederne.

[email protected]

Kilde: