Af Peter Christensen
Peter Christensen er finansordfører for VenstreSocialdemokraterne vil fremme kærligheden. De borgerlige vil fremme hadet. Socialdemokraterne vil gøre det gode. De borgerlige vil gøre det onde. Sådan må man forstå Nick Hækkerups udtalelser på Socialdemokraternes partikongres i Aalborg. Socialdemokraternes næstformand sagde: "Man kan kalde det sammenhold, solidaritet eller socialisme, men ordet er vel bare kærlighed."
Nick Hækkerup mener altså, at socialisme er kærlighed. Underforstået at socialisternes modstandere dermed er modstandere af kærlighed. Ved at tage patent på kærligheden gjorde Nick Hækkerup noget af det mest totalitære, man kan tænke sig. Han bortdefinerede slet og ret sine modstanderes menneskelighed ved at fremhæve sin egen moralske overlegenhed.
Jeg håber, at der stadig er ganske almindelige tænksomme mennesker blandt medlemmerne hos Socialdemokraterne. Og jeg håber, at de griber fat i Nick Hækkerups krave og giver ham en ordentlig overhaling. Han udtalelser minder mig om dengang, den radikale udviklingsminister, Anita Bay Bundegaard, påstod, at de borgerlige helst så, at flygtninge druknede, før de nåede Europa.
Bare for en god ordens skyld: Kærlighed er et alment menneskeligt fænomen, som ikke er forbeholdt socialister. Og ingen ved sine fulde fem ønsker et uskyldigt menneskes død.
Hvis endelig man skal måle borgerlige og socialdemokrater på en moralsk skala, taler meget for, at borgerlige fører klart på point. Som borgerligt tænkende menneske lader man folk træffe deres egne valg, så vidt muligt. Man lader dermed folk bruge deres egen samvittighed. Ja, hver gang man lader folk træffe deres egne valg, tillader man dem at handle moralsk. Der er ikke megen moral i at tvinge folk til noget. Der er heller ikke megen kærlighed i at tvinge folk til at være "kærlige". Så er de jo bare marionetter eller instrumenter for andre.
På den baggrund vil jeg tillade mig at slå fast, at handlefrihed - ikke mindst økonomisk frihed - er en forudsætning for at kunne udfolde sin samvittighed og for at kunne vise kærlighed.
Økonomisk frihed bliver tit undervurderet som noget, der ikke er særlig fint. Jeg kender desværre en del mennesker, der kalder sig "åndsliberale" for dermed at lægge afstand fra sådan nogle som mig, der bare er liberale. Ja, selvfølgelig tror jeg på, at vi skal have åndsfrihed til at sige, hvad vi vil, og skrive hvad vi vil. Men jeg tror bestemt også, vi skal have økonomisk frihed til at gøre, hvad vi vil med vores egne ressourcer. Til at gøre godt for vores familie og vores medmennesker. Til at sætte nyt i gang, uden at stå til regnskab for denne verdens Nick Hækkerup'er.
Derfor er og bliver skat et kerneproblem for borgerlige mennesker. En høj skat giver mindre handlefrihed og dermed mindre mulighed for at udfolde sin samvittighed. Det er slet og ret et moralsk spørgsmål. Enhver skattelettelse er således en god skattelettelse. Sådan er min indstilling til tilværelsen.
For tiden hører jeg en del kritik af regeringens forslag om give en skatterabat til mennesker, der er fyldt 64 år, men som alligevel arbejder fuldtids, selvom de kunne gå på efterløn. Kritikken går på, at vi vil belønne de ældre og er ligeglade med de yngre. Jo, jo. Jeg så da gerne, at de yngre også fik en lettelse. Men det skal ikke afholde mig fra at give lettelse til de ældre. Vi har også brug for deres indsats på det danske arbejdsmarked.
Jeg hører også en del kritik af, at regeringen vil udvide forskerordningen, så flere udenlandske forskere i Danmark vil få en lavere skat. Jovist er det da underligt for de udenlandske forskeres danske kolleger, der laver præcis det samme. De danske kolleger kan med stor ret undre sig over, hvorfor de ikke også må slippe billigere i skat. Jo, jo. Men det skal ikke afholde mig fra at give de udenlandske forskere en lettelse. Vi har brug for deres indsats på det danske arbejdsmarked.
Som sagt: Enhver skattelettelse er en god skattelettelse. Og jeg synes, at kritikerne trods alt skulle glæde sig over regeringens linje. Vi indrømmer jo, at lavere skat opmuntrer folk til at gøre en ekstra indsats. Lad nu bare den erkendelse bundfæste sig alle steder i befolkningen. Mon ikke det vil have en pædagogisk virkning at se skattelettelsernes gavnlige virkninger i praksis? Mon ikke man bagefter ville overveje, om ikke også de yngre generationer og de danske forskere ville arbejde mere, hvis man lettede deres marginalskat? Når det virker for de ældre og for de udenlandske, virker det vel også for de yngre og de danske!
Som liberalt tænkende mennesker vil jeg ikke lade mig friste af Janteloven. Jeg under mine medmennesker det godt. Også selvom jeg ikke personligt får en skatterabat eller en særlig forskerordning. Ingen misundelse her.
