Kæmpe kaos i politiets bandeenhed

I bandeenheden taler man direkte om kaoslignende forhold, som har svækket arbejdet med at opklare alvorlige forbrydelser, skriver Politiken

Slettet Bruger,

07/03/2009

I bandeenheden taler man direkte om kaoslignende forhold, som har svækket arbejdet med at opklare alvorlige forbrydelser, skriver Politiken.

"Alle kolleger her i bandeenheden har fuld forståelse for, at ledelsen var nødt til at gøre noget ved det uvæsen, vi ser i gaderne. Men at vi i øjeblikket er i en kaossituation, kan jeg kun bekræfte," siger enhedens fællestillidsmand Johan Kofod til Politiken.

Københavns bandeenhed, der blev oprettet i sidste uge, består af omkring 50 gadebetjente og et ukendt antal efterforskere hentet fra flere forskellige afdelinger i politiet. Men netop den store omrokering af personale midt under bandekrigens mest tilspidsede stadie har skabt store problemer, siger Johan Kofod:

"Folk har i flere tilfælde ikke anet, hvor de skulle flytte hen, så de kunne ikke komme i gang med efterforskningen. Mange af de informationer, vi burde have fået internt omkring organiseringen af den nye enhed, har vi måttet læse om i pressen," siger han.

Københavns chefkriminalinspektør Per Larsen erkender, at der er problemer:

"Når man hen over natten flytter 100 mand og skal finde nye stole til dem, så er det klart, at det giver kaos, og det har det også gjort. Og det har da også givet anledning til frustrationer. Men det er en ekstraordinær situation med mange hurtige forandringer, og vi bestræber os på at løse de logistiske udfordringer," siger han til Politiken.

[email protected]

Kilde: