Politikerne i Københavns Kommune har besluttet at inddrage byens gader i Verdensnaturfondens internationale "Sluk Lyset"-kampagne, og derfor slukkes al gadebelysning fra Gothersgade over Rådhuspladsen og Vesterbro Torv til Christiansborg Slotsplads i morgen aften fra klokken 20 til 21. Kun lyskurvene vil være tændt. Det skriver 24timer.
Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) er glad for, at det er lykkedes at få gadebelysningen med i projektet.
"Eventen skal være med til at skabe opmærksomhed om, hvad vi hver især kan gøre for klimaet. København skal være verdens førende miljømetropol, og vi har sat det meget ambitiøse mål at reducere byens CO2-udslip med 20 procent i 2015 - uden at det sker på bekostning af økonomisk vækst. Set i det lys er eventen selvfølgelig en dråbe i vandet, men jeg tror, det kan øge folks bevidsthed om den udfordring, vi står overfor," siger Klaus Bondam til 24timer.
I løbet af den mørklagte time vil politiet sende ekstra betjente på gaden, så kriminelle og ballademagere ikke lader sig friste til ekstra aktivitet i ly af nattens mulm og mørke.
[email protected]