Hæld 300.000 kroner lige ud i afløbet. Det kunne man lige så godt have gjort, erkender Københavns Kommune, efter at man har brugt dette beløb på forgæves at fjerne voldsforherligende grafitti fra muren omkring Assistens Kirkegård. Nu kaster kommunen håndklædet i ringen, oplyser P4 København.
Politikerne i Københavns teknik- og miljøudvalg havde ellers afsat en million kroner til at fjerne graffitien, der inkluderede opfordringer som "Kill Cops" og "BZ alt". Men knap har man fjernet graffitien, før den fredede mur igen er blevet overmalet med venstreradikale slagord. Og nu, efter kun 14 dage, har kommunen fået nok.
"Vi kan få mange rare ting på vores kirkegårde for en million kroner til gavn og glæde for borgerne. Og derfor er det da ærgerligt, at have brugt 300.000 helt forgæves," siger direktør Flemming Tschuriloff fra Center for Kirkegårde.
"Ku' vi ikke blive fri for graffiti?"
Og det ærgrer ham gevaldigt, at de autonome har vundet.
"Op til Ungdomshusets nedrivning var der jo en lang periode, hvor murene var ret pæne. Derfor er det en brat opvågning for borgerne at opleve, at nu står murene igen bemalet, når der nu iøvrigt er ryddet op på Nørrebro. Men det må vi altså konstatere, at det er tiden ikke moden til," siger direktøren.
Som en sidste udvej har Center for Kirkegårde sat nogle skilte op, hvor der står: "Dette er en gammel fredet mur. Ku' vi ikke blive fri for graffiti?"
De skilte er nu også malet over.
[email protected]