Selvom finansieringen af Ny Allliances skatteplan ikke just findes ved at slanke den offentlige sektor, er planen alligevel for hård kost for de fleste af Folketingets partier. Blandt dem de Konservative, der direkte mener, at udspillet med en indkomstbeskatning på 40,6 procent er en trussel mod velfærdsstaten.
"Det er så ambitiøs en plan, at den har mistet jordforbindelsen. Det er voldsomme beløb, der jongleres rundt med, og hvis man ser det nærmere efter i sømmene, så er der færre penge til investeringer i forskellige velfærdsopgaver. Og man ønsker ikke at fremlægge konkrete regneeksempler på, hvad det betyder for familier her og nu. Det tror jeg, der er god grund til. For det vil afsløre, at der er en meget, meget voldsom omfordeling," udtaler Pia Christmas-Møller til Ritzaus Bureau.
Også VK-regeringens parlamentariske støtte, Dansk Folkeparti, har fundet de store ord frem i kritikken af gårsdagens skatteudspil. Partiet deler den konservative bekymring for velfærdssamfundets fremtid, på trods af Anders Samuelsens forsikringer om at Ny Alliance ikke er vejen til minimalstaten.
"Jeg har sjældent set noget, der er så usammenhængende rent økonomisk. Der er ikke anvist finansiering overhovedet. Jeg vil karakterisere det som yuppiefirserliberalisme. Hvis Ny Alliance får magt, som de har agt, så bryder vores skattefinansierede velfærdssystem sammen. Det er derfor, jeg kalder det en form for galoperende liberalisme, som er helt ude af trit med det, som det danske velfærdssamfund er berømt for, siger Dansk Folkepartis Peter Skaarup.
Reaganomics
Hos Venstre er man omvendt mere tilfreds med NA-planen. Skatteminister Kristian Jensen kan med tilfredshed nikke genkendende til flere elementer fra regeringens eget skatteudspil.
"Jeg synes, det er glædeligt, at der er så stor en delmængde af det, de foreslår, som er kendt stof, fordi det svarer meget godt til, hvad regeringen selv spillede ud med i vores skatteforslag. Jeg synes dog, det er problematisk, at de lægger så høj vægt på at beskatte erhvervslivet, og jeg mener ikke, det er rigtigt, at man skal starte en skattereform med, at danskerne skal betale mere end 10 milliarder ekstra i skat," mener Kristian Jensen.
Tingets tungeste modstand finder man ikke overraskende på venstrefløjen. I en pressemeddelelse kalder SF finansordfører Morten Homann udspillet for "det mest højreorienterede oplæg siden Glistrups entré på scenen i 70'erne.
"Ingen andre partier kan hamle op med Khader og co., når det gælder om at øge uligheden," skriver Morten Homann og fortsætter: "De positive effekter, Khader og Co. påkalder sig, er det rene hokus pokus og reaganomics."
Forslaget vil flytte rundt på lidt mere end 5 procent af de samlede skatte- og afgiftsindbetalinger.
[email protected]