KU vil privatisere alle sygehuse

Det offentlige duer ikke til at drive effektive virksomheder, og sygehusene er en virksomhed, hvor driften skal hænge sammen, og hvor borgerne skal...

Slettet Bruger,

29/12/2008

Det offentlige duer ikke til at drive effektive virksomheder, og sygehusene er en virksomhed, hvor driften skal hænge sammen, og hvor borgerne skal kunne stille krav om en ordentlig kvalitet, mener Konservativ Ungdom. Derfor foreslår den ungdomspolitiske organisation nu alle offentlige sygehuse privatiseret.

"Private virksomheder har kunden i centrum og stadig fokus på økonomien - og det er de to væsentligste argumenter for en privatisering af hospitalsvæsenet," forklarer Konservativ Ungdoms landsformand, Rune Kristensen, og uddyber: "Vi kan ligeså godt erkende, at borgerne betragter sundhedsvæsenet som et organ, der skal kunne tilbyde den bedste, mest moderne og mest fleksible behandling. De krav må vi erkende, at det offentlige umuligt kan leve op til. Det offentlige er nu en gang ikke gearet til at give service på samme måde som en privat virksomhed - og skal heller ikke nødvendigvis være det."

Konservativ Ungdom forventer, at konkurrence mellem forskellige privat drevne sygehuse vil gøre, at sygehusene strenger sig mere an og bliver mere effektive, men landsformanden understreger, at det ifølge KU's opfattelse fortsat skal være det offentlige, som står for at finansiere behandlingen.

[email protected]

Kilde: