KL: Politikere skal kunne hæve bistand

Under betegnelsen "demokratiprojekt" er det Kommunernes Landsforenings mål at bedre arbejdsforholdene for de danske kommunalpolitikere

Slettet Bruger,

01/02/2008

Under betegnelsen "demokratiprojekt" er det Kommunernes Landsforenings mål at bedre arbejdsforholdene for de danske kommunalpolitikere. Folkepensionister, folk på kontanthjælp og studerende bliver modregnet i deres overførsler, når de modtager penge for at sidde i kommunalbestyrelsen.

Og det er faldet KL's formand, venstremanden Erik Fabrin, for brystet, så han vil ændre reglerne for byrådmedlemmer på overførselsindkomst.

"Målsætningen er, at alle skal have lige muligheder for at deltage i kommunalpolitik, og at fraværet dermed bliver så lille som muligt," siger han ifølge berlingske.dk.

Problematikken svarer til den aktuelle diskussion for privatansatte kommunalrådspolitikere, der ofte taber penge på at gå til møder, fordi den kompensation i form af tabt arbejdsfortjeneste de får, i mange tilfælde ikke svarer til den tabte arbejdsfortjeneste, mener KL.

Ifølge Ritzau er økonomi en af hovedårsagerne til, at hver tredje byrådspolitikker har mere end 10 procents fravær.

[email protected]

Kilde: