K-borgmestre: For tyndt, Bendtsen

Slettet Bruger,

22/08/2007

Af IKKEMIG 2

Hvis den konservative formand Bendt Bendtsen havde håbet at blive mødt med klapsalver af sit bagland for regeringens forslag om en omlægning af skatten, blev han skuffet. Der er ikke tale om en reelle skattelettelser, og så er de for små, lyder kritikken.

"Som konservativ synes jeg, det er fint, at der er kommet skattelettelser på arbejde. Men det er et minus, at man samtidig hæver energiafgifterne. Når vi har så god en økonomi, som vi har i øjeblikket, så kan jeg ikke forstå, at det er nødvendigt at give med den ene hånd og tage med den anden. Det er altså ikke optimalt," siger Eva Nejstgaard, konservativ borgmester i Allerød, til Berlingske Tidende.

Hørsholms borgmester Uffe Thorndahl havde også gerne set, at skatten på indkomst var kommet længere ned.

"Det kan jeg kun sige ja til. Vi lever jo i et samfund, som bliver drevet frem af gulerødder, og det er vigtigt, at folk har et incitament til at arbejde mere," siger Thorndahl, der pointerer, at der er tale om en skatteomlægning, ikke en skattelettelse.

"Borgerlig maveplasker"
Fra partiets ungdomsorganisation er kritikken endnu mere bramfri.

"Det Konservative Folkeparti har udelukkende sig selv at bebrejde for det sølle resultat, som 6 år i regering nu har opnået," skriver tidligere formand for Konservativ Ungdom i København, David Pontoppidan, på organisationens digitale debatforum.

David Pontoppidan er utilfreds med, at på trods af "historisk enestående muligheder for at reformere det danske skattesystem, har denne regering vist sig at være en borgerlig maveplasker af format."

Martin Seebach, der er IT-ansvarlig for Konservativ Ungdom, vil ikke give "ros til Bendt for at have klistret til taburetten og smidt sig fladt på maven for Fogh."

"Ethvert forsøg på at kalde dette en 'klar konservativ sejr' skal mødes med et hånligt fnys," skriver han.

Pia Christmas: Meld jer ind i det virkelige liv
De Konservatives politiske ordfører, Pia Christmas-Møller, giver dog ikke meget for kritikken, som hun anser for at være virkelighedsfjern.

"Jeg synes de skulle prøve at melde sig ind i det virkelige liv og se, hvad det er, der er lagt op til: En skattelettelse på ti milliarder kroner, som sikrer, at der nu er endnu flere, som ikke bliver belastet af en marginal beskatning på over 50 procent. Derudover er det lykkedes os at få et udspil, hvor vi også har lettet på topskatten. Man skal huske på, at vi har været alene med det krav i Folketinget, men det er nu lykkedes os at få Venstre med," siger hun til Berlingske Tidende.

[email protected]

Kilde: