K-bagland vil af med Bendtsen

Slettet Bruger,

09/09/2007

Bendt Bendtsen har formået at skabe ro hos de Konservative - måske for meget ro. Partiet kæmper med lunken vælgertilslutning og manglende evne til at få politiske ønsker opfyldt i regeringen, og tiden er snart inde til at udskifte Bendt Bendtsen som formand. Det mener 22 procent af de Konservatives kredsformænd i en rundspørge lavet for Ritzau.

Det er Bendtsen, der er årsag til partiets problemer, vurderer den tidligere konservative spindoktor Niels Krause-Kjær.

"Igennem det sidste års tid mener flere og flere, at Bendtsen ikke bærer partiet frem. Det kan godt være, at han skaber ro og er en garanti for, at de ikke ryger væsentligt under 10 procent i meningsmålingerne. Men hvis han samtidig garanterer, at de ikke kommer væsentligt over 10 procent, er det selvfølgelig et problem," siger han.

Hvis Bendt Bendtsen går af som formand, er de mest oplagte afløsere partiets kronprinsesser, justitsminister Lene Espersen og miljøminister Connie Hedegaard. Blandt kredsformændene foretrækker 44 procent Lene, mens 27 procent støtter Connie. 15 pct. foretrækker Frederiksberg-borgmesteren Mads Lebech.

[email protected]

Kilde: