Af IKKEMIG 2
Det er lykkedes for statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) at navigere EU-traktaten uden om de juridiske krav om en folkeafstemning. Det viser afgørelsen fra Justitsministeriets eksperter, der i en netop offentliggjort redegørelse afviser, at der med traktaten er tale om en suverænitetsafgivelse fra Danmarks side."Det fremgår af redegørelsen, at dansk tilslutning til Lissabon-Traktaten efter Justitsministeriets opfattelse ikke indebærer, at Unionen får overladt yderligere beføjelser omfattet af grundlovens § 20," som den floromvundne afgørelse lyder på ministeriets hjemmeside.
Dette betyder, at Fogh kan slippe for en folkeafstemning, hvis blot han kan samle et flertal af Folketinget, hvilket alt tyder på, at han kan. Begge regeringspartier, Socialdemokraterne og de Radikale ventes at stemme for traktaten.
[email protected]