Jurister: Væk med kors i domstolenes logo

Kan ikke-kristne have tillid til domstolenes neutralitet, når de allerede ved indgangen til retsbygningen mødes af et logo med en kongekrone med et...

Slettet Bruger,

23/01/2009

Kan ikke-kristne have tillid til domstolenes neutralitet, når de allerede ved indgangen til retsbygningen mødes af et logo med en kongekrone med et kors på? Det mener en række af landets jurister ikke, at de kan i hvert fald ikke hvis man af samme grund skal tage regeringens lovforslag om at forbyde dommere at bære religiøse symboler seriøst, skriver Jyllands-Posten. Lovforslaget skal behandles i Folketinget i dag.

Derfor har Retssikkerhedsfonden og Forum for retssikkerhed rettet henvendelse til justitsminister Brian Mikkelsen for at bede ham om at lave logoet om som en konsekvens af lovforslag.

Kongekronen på logoet har fem synlige bøjler og et rigsæble. Øverst er et kløverbladskors, der ifølge Kongehusets publikation, Beskyttelse af kongelige kendetegn, "vidner om monarkens og statens tilhørsforhold til kristendommen".

"I kraft af dette logo fremtræder Danmarks Domstole således som havende et tilhørsforhold til kristendommen - og alene til denne religion. En konsistent opfyldelse af lovforslagets angivne formål må tilsige, at det er lige så væsentligt, at organisationen som sådan, f.eks. i dennes logo, fremtræder lige så neutralt, som man ønsker, at de personer, der virker inden for organisationen, skal fremtræde," skriver Retssikkerhedsfondens formand, tidligere justitsminister og juraprofessor Ole Espersen, ifølge Jyllands-Posten.

De Konservatives retsordfører, Tom Behnke, er skuffet over henvendelsen.

"Det er jo simpelthen for latterligt. Jeg er skuffet over, at de overhovedet kan finde på det. Det er direkte foruroligende i forhold til saglighedsniveuaet fra dem," siger Tom Behnke til Jyllands-Posten. Han mener, at en konsekvens så også må være, at Dannebrog heller ikke må bruge ved retsbygninger.

[email protected]

Kilde: